Pressemeddelelse

“DETEKTOR: MUSLIMSK HJÆLPEORGANISATION BRYDER INDSAMLINGSREGLER IGEN OG IGEN”.

 

Detektor (Danmarks Radio) anklager Viomis Aid for at bryde med en god indsamlingsskik. Der redegøres for, at Viomis Aid anvender indsamlede midler til administrationsomkostninger.

Detektor tager her udgangspunktet i et regnskab, som omfatter alle Viomis’ afdelinger, herunder: Viomis Aid, Viomis på Gadeplan og Masjid Al-Nour. Alle afdelinger er administreret af Viomis som
moderorganisation, herunder af de få frivillige, som står for al arbejdet.

Viomis skelner mellem sine afdelinger — det gælder særligt i administrationen af økonomi — da vi
antager dette som et seriøst juridisk og religiøst ansvar.

 · Masjid Al Nour er her drevet af medlemmers kontingent, som hvert kvartal dækker huslejen og øvrige omkostninger associeret med moskéen og dennes drift.

 · Viomis på Gadeplan er også dækket af samme model som Masjid Al Nour, samt af enkeltstående sponsorater til at dække rejseomkostninger når vi modtager gæstetalere fra udlandet ol.

 · Viomis Aid derimod har både: 1. frivilligt betalende medlemmer, som dækker administrationsomkostninger. 2. donationer, som udelukkende går ubeskåret til at dække Viomis Aid projekter i Danmark og i udlandet.

Derudover refererer Detektor til en sag fra 2016, hvor vi ikke afleverede vores regnskab i tide. Dette tog vi fuld ansvar for som ung organisation med uforudset vokseværk. Herefter anskaffede vi en registreret revisor. Revisoren var forsinket i at aflevere regnskab flere gange.
Dette har ellers ikke haft særlige konsekvenser, da det er noget, som ofte kan ske. Der er altså ikke tale om nogen stor sag, som det ellers kan lyde som i Detektors noget dramatiserede fortælling.

Vi opfatter dette som et desperat forsøg på en ikke nyhedsværdig nyhed, da der kun er tale om en misforståelse af regnskabet og nogle bøder, som ikke er selvforskyldt.


Viomis Aid har i flere sammenhæng dokumenteret al vores arbejde. Vi har formået at levere mere nødhjælp til færre ressourcer. Flere udsendte satte livet på spil, for at levere nødhjælpen, dette er også skarpt dokumenteret. Så sent som i december 2020 blev to af vores udsendte tilbageholdt i en arrest under uforsvarlige vilkår i et fremmed land (de er nu hjemme og i god behold). I 2016 modtog vores formand, Khalid Al-Subeihi, en pris på vegne af Viomis Aid fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen red.), for vores indsats i daværende belejrede Aleppo i det nordlige Syrien.

Som organisation har vi mødt en masse modstand, herunder af private og statsejede organisationer. Vi har heldigvis også mødt en masse støtte af private og statsejede organisationer, og ikke mindst af alle vores følgere, som har støttet os siden 2011. Vores arbejde står for sig selv, hvorfor vi ikke vil lade os mobbe af lignende forsøg. Du kan som donor være garanteret at vi lever op til vores ord og religiøse forpligtelse om at alle donationer til nødhjælp går ubeskåret.

Tak for al jeres støtte i gennem årene, og for jeres fortsatte støtte.
Må Allah acceptere jeres alles indsats.

Venlige hilsner
Viomis Aid